Professionel VVS til Nordjyllands virksomheder

DUUS VVS er klar til at hjælpe dig med de forskellige VVS-opgaver, du står med i din virksomhed.

Vi har leveret professionelle VVS-løsninger til erhverv i hele Nordjylland siden 2006

Varmeanlæg til kontoret - til virksomhed og erhverv

Vil du gerne spare penge på din varmeløsning på kontoret? Dét kan vi hjælpe dig med. Vi har lavet flere løsninger med forskellige varmeanlæg til blandt andet industri og kontorer. Du kan for eksempel få en løsning, hvor varmen slukkes i weekenderne og om aftenen, så du ikke varmer tomme kontorer op. På den måde kan du spare penge på din varmeregning, samtidig med du vælger en miljøvenlig varmeløsning til kontoret.

Du kan også spare penge ved blot at trimme det eksisterende varmeanlæg, der er i bygningen. Hvis termostater og andre styringsenheder er stillet forkert, risikerer du, at du ikke får udnyttet varmen ordentligt og smider i stedet penge ud af vinduet. Vi kan hjælpe dig med at undersøge, om varmeenhederne bør trimmes – kontakt os og hør mere, så du kan spare penge på varmeregningen.

Sanitetsarbejde

Hos DUUS VVS ordner vi alt inden for VVS-arbejde. Hvis kontoret skal renoveres, er vi klar til at hjælpe med alt sanitetsarbejde. Det kan være alt fra opsætning af wc og vaske til installation af armaturer. Alt arbejdet bliver tilpasset jer og virksomhedens behov, og I er velkomne til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Ventilation og indeklima

Indeklimaet påvirker os mere, end vi lige går og tror. Det er rigtig vigtigt med et godt indeklima og god ventilation på en arbejdsplads, hvilket gavner medarbejderne.

Hos DUUS VVS har vi mange års erfaring med forskellige ventilationsanlæg. Står du og mangler et større industrielt anlæg, hjælper vi dig gerne med at finde det bedste til lige netop din virksomhed.

Kontakt os, så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan optimere arbejdsmiljøet og indeklimaet i din virksomhed.